De
Konservative
August 2003
Østerbro Avis
Jeg vil bede om optagelse af nedenstående læserbrev.
Det er rigtigt, som Lars Schmidt i sin leder i Østerbro Avis skriver, at nogle af de ydre bydele i en helt enestående grad bliver forfordelt. Nu er det nok ikke bogbussen, der er det bedste eksempel, men der er ingen medborgerhuse, og andre kulturelle muligheder er aldeles fraværende på Ydre Østerbro og for den sags skyld også på ydre Nørrebro.
I forbindelse med bydelsforsøget blev alle resurser koncentreret i de bydele med forsøg og siden har der ikke været nogen lyst til, at rette op på problemet. Det er som om man koncentrerer sig om de indre bydele og områderne med kvarterløft og det er så det.
Ydre Østerbro er blevet et stedbarn i byen, som ingen øjensynlig interesserer sig for, men bare er ”noget man kører igennem”, uden i øvrigt at lægge mærke til det.
René Ahlgren-Møller
Næstformand De konservative i
1. kreds, Ryvang.